Undersøgelse af lydoptagelser er ikke kun noget, vi ser i amerikanske tv-serier. Lydtekniske eksperter udfører lignende opgaver dagligt, men i virkelighedens verden er processen langt mere kompleks end det, vi ser på skærmen. Det er ikke muligt at udføre mirakler med et enkelt klik på en knap. Det er umuligt at frembringe lydoplysninger, der ikke er optaget, eller at skabe en helt ny dialog ud fra en eksisterende optagelse. Rettsmedisinsk lydtekniker, Gabor Balla, giver os et kort overblik over retsmedicinsk lydteknik i følgende artikel.
Antallet af sager, hvor lydoptagelser fungerer som bevis, stiger markant år for år. Med en mobiltelefon kan alle optage lyd eller video. Når vi ringer til en kundeservice eller foretager banktransaktioner, optages samtalen ofte. I tilfælde af misbrug kan optagelsen bruges som bevis. Da analyse af denne type data kræver særlig ekspertise, tilkalder myndighederne en retsmedicinsk lydteknisk ekspert til at udføre analyserne.
Der er tre hovedområder inden for dette felt: taleidentifikation, forbedring af lydkvaliteten og forståelighed af tale samt undersøgelse af lydoptagelsers ægthed. Lad os se nærmere på hver af disse.
TALEIDENTIFIKATION
Taleidentifikationsundersøgelser udføres, når eksperten skal afgøre, om den samme person taler i flere optagelser, eller om en bestemt person taler i en given optagelse. I sidstnævnte tilfælde er det nødvendigt at indsamle en taleprøve. Den kendte persons optagelse sammenlignes derefter med den tale, der skal undersøges.
Menneskelig kommunikation sker gennem tale, og identifikation af en taler involverer ikke kun analyse af den fysiske lydbølge, men også en analyse af personens unikke talekarakteristika, talevaner og sprogbrug.
Undersøgelsen består af tre dele. Først udføres en perceptuel analyse, hvor vi lytter til optagelserne og vurderer klangfarve, talestil, ordvalg, eventuelle dialektale elementer eller talevanskeligheder. Derefter følger instrumentelle sammenligninger. Her undersøger vi den gennemsnitlige tonehøjde, formantstrukturen for individuelle vokaler og sammenligner spektrumene af identiske ord. I den tredje fase udføres en automatisk, biometrisk analyse, hvor en specialiseret software sammenligner lydene og viser graden af lighed.
Efter analyserne vurderes ligheden eller forskellen mellem den kendte persons tale og den undersøgte tale ved hjælp af en ni-punkts sandsynlighedsskala. (Se MISZK's metodiske brev nr. 3/2020 for yderligere detaljer).
Hvis der er en høj grad af lighed mellem den kendte persons tale og den undersøgte tale, konkluderer eksperten, at der med stor sandsynlighed er tale om den samme person. For optagelser af lavere kvalitet kan der kun fastslås en lavere sandsynlighed.
I tilfælde af korte optagelser, f.eks. en bombetrussel, hvor der kun siges "Bomben eksploderer kl. 15 på Széll Kálmán tér", er det svært at identificere talekarakteristika. Hvis eksperten opfatter en lighed mellem den mistænkte og anmelderstemmen, kan det konkluderes, at identiteten ikke kan udelukkes, men heller ikke bekræftes. Hvis analyserne derimod viser flere forskelle, konkluderes det, at der med stor sandsynlighed er tale om forskellige personer.
FORBEDRING AF LYDKVALITET
De fleste lydoptagelser, der præsenteres for retssystemet, er af lav teknisk kvalitet. Det kan være nødvendigt at forbedre taleforståeligheden og reducere støj i optagelsen.
De lydoptagelser, vi modtager, er sjældent optaget under ideelle forhold. Støj kan overdøve lyden, talen kan være svag, eller der kan være store forskelle i lydstyrke mellem talerne. Sidstnævnte kan f.eks. ske, hvis optagelsen er foretaget med en skjult optager, hvor optagerens stemme er meget højere end den andens. I sådanne tilfælde skal lydniveauerne udlignes.
Forbedring af taleforståelighed er et område, hvor teknologien udvikler sig konstant. Nye softwareløsninger giver mulighed for stadig bedre resultater. Selvom det ikke er muligt at udføre mirakler, kan man ofte fremhæve detaljer, der ellers ville være uforståelige.
UNDERSØGELSE AF ORIGINALITETEN AF LYDOPTAGELSEN
I retssager er det vigtigt, at bevismaterialets ægthed ikke kan sættes spørgsmålstegn ved. For lydoptagelser kan dette kun vurderes af en retsmedicinsk lydteknisk ekspert.
Analysens formål er at afgøre, om der er foretaget bevidste ændringer af optagelsen under eller efter optagelsesprocessen. Enhver menneskelig indgriben i optagelsen betragtes som bevidst, selv hvis det sker ved et uheld, da det kræver menneskelig handling. Eksempler på sådanne handlinger er at starte og stoppe optagelsen, justere lydstyrken, omdøbe eller kopiere filen. Disse handlinger i sig selv udgør ikke manipulation, medmindre det kan bevises, at formålet var at vildlede.
Det materiale, der skal undersøges, kan være en analog eller digital optagelse. I dag er det dog næsten udelukkende digitale optagelser, der undersøges.
Der skelnes mellem ændringer, der påvirker det optagede indhold, og ændringer, der ikke påvirker indholdet. Eksempler på ændringer, der ikke påvirker indholdet, er omdøbning, kopiering eller konvertering af en lydfil eller øgning af lydstyrken.
Ændringer, der påvirker det optagede indhold, kan f.eks. være sletning af dele af optagelsen eller tilføjelse af nyt indhold.
Der kan skelnes mellem to typer ændringer af indholdet: manipulation og utilsigtede ændringer. Et eksempel på en utilsigtet ændring er en optagers VOR-funktion, hvor optageren stopper optagelsen, når der ikke er lyd, og starter igen, når der opdages lyd. Dette resulterer i afbrydelser i optagelsen.
Manipulation er en bevidst ændring af optagelsen med det formål at vildlede. Manipulation kan udføres fysisk ved at klippe i en båndoptagelse eller digitalt ved hjælp af software.